Ledige stillinger, praktikanter m.m.

Ledige stillinger, praktikanter m.m.

Da vi er et hospital i konstant udvikling, sker der også løbende en naturlig udskiftning i vores personale. På siden her vil du løbende kunne følge nye opslag om ledige stillinger, både for dyrlæger og veterinærsygeplejersker, VSP-elever samt dyrlægestuderende og praktikanter.


Aut. VSP søges til barselsvikariat fra 01-09-19 til 01-06-20.

Stillingen er som udgangspunkt tidsbegrænset til 01-06-20, på 34 timer ugentligt. Dog evt. med mulighed for efterfølgende fastansættelse til den rette kandidat.
Vi er et dyrehospital med 5 dyrlæger, 4 VSP’er, 1 klinikassistent og 10 dyrlægestuderende. Hospitalet er
fortsat i rivende udvikling, med specialviden inden for reproduktion hos mindre husdyr. Erfaring med fødsler og kejsersnit er derfor et stort plus, men ikke et krav.
Vi lægger stor vægt på høj faglighed, patientpleje og især den personlige kontakt til vores klienter. Det er et must, at du har et engagement og et drive, til at ville klienterne og patienterne.

Kort sagt søger vi altså:
• En autoriseret veterinærsygeplejerske, gerne med minimum 2 års erfaring efter endt elevtid.
• Meget gerne erfaring med butik, receptionsarbejde og diverse småkonsultationer (sep. Af
suturer, kontroller m.m.)
• Bekendt med anæstesi samt at assistere ved operationer, også gerne med erfaring i
akutmedicin
• Erfaring med diverse laboratorieprøver (urin, fæces og blod)
• Gode evner til at trives i en travl hverdag og have mange bolde i luften
• Empatiske evner samt godt overblik og masser af gå-på-mod

Der er som udgangspunkt ikke vagtarbejde da der er tale om en tidsbegrænset stilling. Dog har vore andre VSP’er vagtarbejde og der er derfor mulighed for deltagelse i dette hvis rutinen ved operationer er der.

Vi tilbyder en arbejdsplads med:
• Grundig introduktion til hospitalet og arbejdsgang/-opgaver sammen med vores dygtige
team af VSP’er
• Fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, som står klar til at hjælpe dig.
• Selvstændigt arbejde med klargøring og anæstesering af operationspatienter,
røntgenoptagelser, udtag af blod- og urinprøver, laboratoriearbejde samt kundekontakt
(personlig og telefonisk)
• Moderne rammer, på et moderne og veludstyret dyrehospital

Tiltrædelse ønskes pr. 1. September 2019.

Ansøgning og CV sendes pr. mail til mail@olbydyrehospital.dk inden den 19. juli 2019 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt ultimo juli.
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til fagdyrlæge Nina Engelbrecht Diers eller ledende VSP Anja
Guldbæk Bugera på tlf. 70250202.


Veterinærsygeplejerske-elever: Vi ansætter ikke vsp elever på nuværende tidspunkt.
Skulle I alligevel finde på at sende en ansøgning om elevplads, må I derfor ikke tage det ilde op, hvis ikke I hører tilbage fra os. Vi har desværre ikke har nok administrationstimer til at svare retur på alle disse. Det betyder dog bestemt ikke, at vi ikke sætter pris på jeres interesse for vores dyrehospital og vi ønsker jer alle held og lykke med jeres videre søgen.

Praktikanter: Vi har to typer af praktikanter her på hospitalet, dyrlægestuderende og erhvervspraktikanter fra folkeskoler. Som udgangspunkt prioriteres de dyrlægestuderende højest, da det er af afgørende betydning for afslutningen af deres uddannelse, at de har mulighed for at få deres praktik. Har vi personalet til at kunne tilbyde praktik til folkeskoleelever gør vi gerne dette, men vi har desværre ikke mulighed for at kunne garantere dette.
For begge typer praktikanter gælder det, at vi skal have en ansøgning fra jer indeholdende jeres baggrund, motivation og erfaring, som kan sendes til vores email: mail@olbydyrehospital.dk med emnet “praktikansøgning”.

Dyrlægestuderende (studiejob): Vi har her på hospitalet altid flere dyrlægestuderende tilknyttet til at hjælpe os i weekender, ferieperioder samt ved sygdom. Der sker selvfølgelig en naturlig udskiftning blandt vores studerende, og når en vi får en ledig plads, slår vi altid dette op her på siden, samt på vores facebook side Ølby Dyrehospital. Du er dog også altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.